Oplever du uforklarlig aktivitet i din bolig?

Det kan være, at du oplever:

  • kulde-/varmeskift bestemte steder i huset
  • at du Ikke kan  finde ro bestemte steder i dit hjem
  • at dit dyr, har ændret adfærd eller reagerer med modstand bestemte steder i huset
  • at du ikke har lyst til at opholde dig bestemte steder i huset
  • at ting går i stykker eller ustabilitet ved elektriske installationer
  • at en beboer oftere bliver syg uden nævneværdig grund
  • at der bliver flyttet rundt på ting
  • hyppigere ulykker i huset.

Det kan være tegn på at der er åndelig aktivitet i dit hjem. Måske en afdød som endnu ikke er gået over på den anden side. Eller energetiske spor efter en afdød, som repeterer en bevægelse i huset. Der kan også være nogen, som har en relation til en af hjemmets beboere. Hvis det er et afdødt familiemedlem, som er på besøg, forårsager det som regel ikke tungere energi.

Men, hvis det ikke er en energi, som hører til, trækker den energien i hjemmet ned.

Vi undersøger ejendommen for eventuelle afdøde eller aftryk fra episoder, som har sat sig fast og renser både hus og grund energetisk og nulstiller energien.

Det er altid ønskværdigt at have sit hus nulstillet og renset for tidligere energier, så du kan fylde dit hjem med din egen energi.

 

Praktisk om husrens

En rensning af dit hus vil blive foretaget af mig og min kollega Maria.

Maria arbejder i stor ydmyghed og kærlighed med den åndelige verden.

Med sit klarsyn kommunikerer hun med afdøde sjæle og skaber plads til, at ny livsenergi kan flyde frit i dit hjem.

For Maria er det et dybfølt ønske at hjælpe alle med at få ro i deres bolig samt at formidle kontakten mellem den åndelige del af livet og døden.

 

Varighed og pris

Vi kan fjerne energier enten ved at møde op i dit hjem og det tager ca. 1,5 time, eller vi kan lave en fjernhusrens.

En husrens varer 1-1½ time og koster kr. 2.500,- + kørsel.

En fjernhusrens koster kr. 2000,-

I prisen får du en afdækning af, hvad der er på færde i boligen samt en rensning af selve området og beskyttelse af hele matriklen.

Hvis en af husets beboere har brug for healing og rådgivning i forbindelse med rensningen, hører det med – og en opfølgning vil finde sted to uger efter.